Dansk design med grafisk spræl og kant fra Ferm Living

Cool skandinavisk design (foto cahetu.com)
Cool skandinavisk design (foto cahetu.com)

Ferm Living leverer cool, dansk design til hjemmet med rødderne solidt plantet i skandinaviske designtraditioner. Ferm Livings produkter har en lækker retro-charme og er samtidig både nutidige og moderigtige. Det er design med et glimt i øjet. I Ferm Livings produktion er der design til alle rum i det moderne hjem. Grundlæggeren, Trine Andersen, havde oprindeligt et grafisk designstudie, og det skinner igennem i det nuværende sortiment af Ferm Living-produkter til huset. Ofte arbejder Ferm Living med et grafisk touch, som passer til de fleste danske hjem. Den samlede produktion tæller tapet, forskellige stoffer, dekorative objekter, wallstickers til væggen, designs til køkkenet, kontoret og badeværelset, samt en bred og meget populær serie til børneværelset. Her finder man blandt andet både bamser, puder, sengetøj, tapet, wallstickers og sækkestole.

Ferm Living er lokal design med et internationalt snit

Hos Ferm Living prioriterer man kvalitet og bæredygtighed højt. Der er derfor et gennemgående element af miljøbevidsthed over Ferm Livings samlede produktion. Materialer som økologisk bomuld, genanvendt papir, uld, træ, porcelæn og metal bliver brugt og sat sammen på nye, spændende måder i Ferm Livings brede sortiment. Det skaber produkter med flot finish og lang levetid. Det har man også fundet ud af mange andre steder i verden, hvor Ferm Living på få år er vokset til et mærke, som man lægger mærke til i designkredse. Ferm Livings danske præg vil dog fortsat være at finde i produktionen af design til hjemmet. Ordet ”Ferm” i virksomhedens navn er faktisk inspireret af grundlæggeren, Trine Andersens, bedstemor, som brugte vendingen ”at være ferm på fingrene”. Når man fik det at vide, var det meget stor ros fra bedstemoderens side. Trine Andersen har valgt at bruge det gamle danske ord i firmanavnet, og det opsummerer fint, hvad Ferm Living står for – lokal design med et internationalt snit og udgangspunktet plantet i den danske muld.

Find designs til hjemmet fra Ferm Living

 

2 thoughts on “Dansk design med grafisk spræl og kant fra Ferm Living”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.