babyseng

Indret børneværelset med en smuk Sebra seng

Går du og overvejer at indrette et børneværelse? Eller måske pifte et nuværende op. Men hvordan? Læs mere her om den populære Sebra seng, og hvorfor søvn egentlig er så vigtigt for børn.

At sove sødt og godt

Søvn er dejligt for os alle, og ikke mindst nødvendigt. Når vi sover slapper både hjerne og krop af og giver os mulighed for at restituere og blive klar til den kommende dags udfordringer.  For børn er søvn måske endnu vigtigere. I søvnen styrkes børns immunforsvar, deres kroppes celler genopbygges, og der frigives væksthormon, så barnet kan fortsætte sin fysiske udvikling normalt.
I søvnen får barnet også mere energi, som skal bruges på at udforske verden i vågen tilstand. Søvn er med andre ord utroligt vigtigt. Hvis dit barn ikke får nok søvn kan det tydeligt mærkes.
Den lille pode bliver pjevset og ugidelig, og måske endda i rigtig dårligt humør. Og sådan er mange af os andre jo egentlig også, hvis ikke vi får sovet nok.

Hvorfor en seng gør en (drømme)verden til forskel

Sengen er på mange måder det, som danner ramme for en god nattesøvn. Derfor er det heller ikke noget let valg. Her er et par ting at være opmærksom på, når du vælger en god seng.
Først og fremmest er det vigtigt, at sengen er et trygt og rart sted for barnet at være. Den må gerne give noget fred fra omverdenen, men stadig give mulighed for at barnet kan se ud. Måske netop derfor er den flotte Sebra seng blevet så populær. Med det lidt gammeldags look, er den fine seng i træ en fryd for både barn og forælder. Den passer æstetisk ind i alle børneværelser og fås netop nu i skønne farver som både hvid, grå og sart rosa. Hvis du ikke kender den, burde du tjekke den ud!
Husk også, når du vælger seng, at madrassen skal danne et godt fundament for vores krop, når vi sover. Mange foretrækker en madras af skum eller latex til deres yngre børn, da det skaber et behageligt underlag, som støtter barnet gennem hele søvnen.

En Sebra seng forkæler dit barn

Med en Sebra seng kan du vælge madras med koldskum eller kapok fyld. Kapok er et træ, der gror i Asiens, Sydamerika og Østafrikas regnskove, og de producerer det letteste naturfiber i verden, som til og med er omkring seks gange lettere end bomuld.
Kapok anbefales desuden til både børn og voksne som døjer med allergi, da fibrene i kapok indeholder stoffer, som virker antibakterielle og antimikrobielle. 
Ud over madrassen er der masser af skønt ekstraudstyr, du kan købe med for at sikre, at dit barn får en helt vidunderlig nattesøvn. Blandt andet kan du tilkøbe dejlige puder (også med kapok fyld). Sengen er malet med giftfri maling, som også er miljøvenligt. Ved at vælge en Sebra seng sikrer du altså et sundere indeklima både for dig og dit barn.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.