7 tips til den perfekte børnefødselsdag

Hvis du skal til at planlægge en børnefødselsdag, kan du finde gode tips til arrangementet i denne artikel. Vi har samlet nogle gode råd til dig, som skal arrangere en hyggelig og sjov børnefødselsdag

  1. Invitér gæsterne i det tidsrum, der passer dig bedst

Du kan muligvis få en smule hjælp fra dit barn, når han eller hun skal til at holde en børnefødselsdag. Men du kommer selv til at stå for alt det praktiske for arrangementet. Derfor er det vigtigt, at du finder det tidspunkt på dagen, der passer dig bedst. De fleste holder det sent på formiddagen eller til middag, så der er god tid til at gøre klar til det hele i løbet af morgenen. Få aftalt et godt tidspunkt hen ad eftermiddagen, hvor børnene skal hentes, så du kan nå at rydde op, inden det bliver alt for sent. Omkring fire timers fødselsdag vil være at foretrække.

  1. Pynt flot op

Det er altid hyggeligt med fødselsdagspynt, og det er især noget, man forbinder med en sjov børnefødselsdag. Det gør absolut ingenting, hvis der bliver gjort en masse ud af det. Der skal selvfølgelig være en masse flag, og farvede sugerør skader eksempelvis heller ikke. På Dreamshop2u.dk finder du alt, hvad du skal bruge af pynt til børnefødselsdagen.

  1. Spørg gerne om hjælp

Måske har du gode relationer til de andre børns forældre, og så vil det være oplagt at spørge dem, om de ikke vil give en hånd med til fødselsdagen. De skal højst sandsynligt selv holde en på et tidspunkt, og så kan du jo give en hånd med der. Til en børnefødselsdag er der tit, nogen der slår sig, skændes eller lignende. Derfor er det rart at få lidt ekstra hjælpe til det hele, og det kan ofte være hyggeligt at være sammen om sådan et arrangement. Er du så heldig, at dit barn har fødselsdag på nogenlunde samme tid som en god ven fra klassen, kan I overveje at slå det sammen.

  1. Find på noget nemt middagsmad

Bliver gæsterne inviteret til kl. 11.00 eller deromkring, så skal børnene have middagsmad som noget af det første. Det skal egentlig bare være noget børnevenligt og nemt, som du eventuelt kan forberede i god tid. Pølsehorn og pizzasnegle er selvfølgelig klassikere, som også er nemme at forberede inden. Du kan også sagtens gøre lidt mere ud af det, eksempelvis med pandekager med fyld. Vigtigst er det dog, at maden bliver serveret, så det er lige til at spise. Det bliver ofte besværligt og lidt rodet, hvis der skal sendes ting rundt om bordet, eller der skal laves en buffet.

  1. Fødselsdagskage

Har du fundet på noget nemt til middagsmad, kan du bruge lidt mere energi her. Børn spiser ofte med øjnene, så en flot fødselsdagskage er altid et hit. Her er der nærmest ingen grænser for, hvad du kan lave. Du kan også sagtens lave en almindelig brædepandekage, som er nem at lave. Du skal bare sørge for at pynte den godt.

  1. Tidsplan, planlægning og lege

Det er altid en god idé at have en tidsplan, så du er sikker på, at du kan nå det hele. Spisetiderne skal i hvert fald være faste. Sørg for, at det første måltid bliver spist næsten med det samme, så børnene kan komme i gang med at lege uden at blive afbrudt for meget.
Spørg dit barn, om han eller hun har lyst til nogle specifikke lege, eller om det bare skal være fri leg. Hav dog en leg klar, hvis du ikke føler, at alle leger godt, eller nogen ikke er med i legen. Har du brug for ideer til nogle gode lege, kan du prøve én af disse 11 udendørslege til børnefødselsdagen.

  1. Hav kaffe klar til forældrene

Det er altid hyggeligt at få en snak med de andre forældre, så sørg for at have en kop kaffe klar, når de kommer og henter børnene. Skriv eventuelt i indbydelsen, at de er velkomne til at komme en halv time før. Det glæder også børnene at se, at deres forældre kan snakke godt sammen. I det hele taget er det bare en god og hyggelig afslutning på en forhåbentlig rigtig god dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.