Tips til boligindretning

Sofaborde

Et sofabord er et af de møbler, der bare skal være i orden. Mange mennesker bruger flere timer foran deres sofabord, enten med en kop te og en bog i sofaen eller mens de slapper af til en god film eller noget andet i fjernsynet. Et sofabord skal kunne rumme de ting man har brug for, når man sidder i sofaen. Det er typisk en bakke med mad og drikke, en computer, nogle bøger eller noget andet. I hvert fald dur det ikke, hvis det sofabord man har, er alt for småt og ikke har plads til de genstande, man ønsker. I nogle tilfælde bør sofabordet dog heller ikke være for stort. Hvis man har begrænset plads, eller at indretningen egner sig bedst til et mindre bord, skal man naturligvis have et sådant. Så kan det til gengæld være praktisk med et sofabord med en lille hylde under. På den måde sparer man plads, men har stadig mulighed for at have sine ting lige ved hånden. En anden vigtig ting er at sofabordets højde, skal passe til den sofa man har. Der er et utal af forskellige sofaer og højden varierer tit alt efter design. Derfor skal man før man køber sit sofabord, have en idé om den højde, man ønsker sit sofabord i. Er sofaen en siddesofa, gør det ikke noget at bordet har lidt højde, så man også kan sidde og arbejde ved det. Er sofaen imidlertid mere en sofa til at ligge i, er det godt hvis bordet er lidt lavere. På den måde kan man nemt række ud efter noget, mens man ligger og slapper af. Det kan virke banalt og en kende dovent, men et for højt sofabord kan være rigtig irriterende, når man ligger i sin sofa.

Hay sofabord

Rigtig mange foretrækker et sofabord fra Hay. Designet er i højsædet og der findes mange varianter, så man uden tvivl kan finde et bord, der passer til de ønsker man har.

Sov trygt og behageligt i Hay

Din nattesøvn er noget af det vigtigste, du har. Du er afhængig af at få ordentlig hvile hver nat, ellers kommer det til at sætte sig sine spor. En god dyne, madras og seng er selvfølgelig det første, du skal tænke på, men når det er gjort, er der jo også sengetøjet at tage fat i. For kender du nogen bedre følelse end at krybe ned under en dyne med helt rent sengetøj på? Blødt, lækkert og køligt sengetøj fra HAY, som du kunne begrave dig helt i. Det er et kig værd.

Få farverne ind i soveværelset

HAY har i mange år lavet sengetøj af god og gennemarbejdet kvalitet. Det er i sig selv en grund til at kigge på deres produkter, men derudover er deres design også noget for sig selv. HAY sætter en ære i at lave produkter, hvor klare farver får lov at spille ind. Det giver dit soveværelse et kulørboost, som kan være meget godt i din boligindretning. Tag for eksempel deres S&B Minimal, hvor den ene side er ternet i sort og hvidt, mens den anden er skrigende limegrøn. Det lyder måske lidt alternativt, men det grafiske firkantede står rigtig godt til den vilde farve.

HAY – også til ungerne

Du kan også fat i HAYs sengetøj til dine børn. De kan som regel også godt lide farver og kombineret med den lækre kvalitet, er det sengetøj godt for ungerne på flere måder.

Se flere produkter fra Hay

Ferm Living pude – Lille element, stor effekt

Vi lever i dag i et samfund, hvor selviscenesættelse er i fokus hvor end du kigger hen. De sociale medier som facebook, instragram og twitter har været med til at skabe en kultur, hvor ens image kan betyde rigtig meget for det udtryk, man sender som person. Her er tøj som altid også et vigtigt parameter, da det giver mennesker, man ikke kender og måske aldrig kommer til at kende, et lille indblik i hvilket menneske man er, eller i hvert fald hvilket menneske man gerne vil være.

Et udtryk for din personlighed

På præcis samme måde som både de sociale medier og tøjstil, så er indretningen af ens hjem også en afspejling af en iscenesættelse af et udtryk, man ønsker at sende til de mennesker, der kommer ind i ens hjem. Valget af ens sammensætning af de materielle ting, man har fået samlet sammen i løbet af ens liv, bliver det førstehåndsindtryk, som folk får, når de kommer ind i ens hjem. Netop derfor er indretning ikke lige meget. Alle mennesker vil gerne give et indblik i hvem man er, og måske også hvor man har været, og i det projekt spiller alle former for tilbehør en rolle. En pude fra Ferm Living kan med sit kantede design og fine farver være netop den ting, som får resten af rummet til at hænge sammen og give mening.

Den rigtige atmosfære

Selvom iscenesættelsen spiller en stor rolle er det dog ikke den umiddelbare funktion ved hjemmet. Det er her, vi slapper af og kommer til hægterne efter at være på farten hele dagen. Og netop på grund af denne vigtige funktion, har indretningen en anden vigtig betydning. Valget af indretningsstil skaber også en bestemt stemning i rummet, som påvirker, hvordan mennesker agerer. Gå til Ferm livings egen hjemmeside

Normann Copenhagen laver legende og funktionel brugskunst

Normann Copenhagen er et 15 år gammelt designprojekt, der udvikler smukke brugsgenstande, der samtidig har gode og relevante funktioner. Brandet bruger mange forskellige designere og har derfor en blandet stilart og mange forskellige produkter. Du kan finde alt mellem skohorn og rulleborde til the og lysestage. Stilen er minimalistisk men med twist og skøre elementer. For eksempel har de skabt den kendte skål, der er mat sort på ydersiden og pangfarvet inden i. Det giver et lille skud af farve i dagligdagen uden at forvirre øjet og det samlede billede i din bolig. Normann Copenhagen har også designet the-æg og piskeris, der kan foldes sammen så de næsten ingenting fylder i køkkenskuffen. De er i fine farver, så du let kan vælge en udgave, der passer til din indretning. De har også designet lækker sengetøj i enkle farver og fine mønstre.

Normann Copenhagen har en minimalistisk, dog drilsk og spontan stil, der appeller til et bredt publikum. Der er en ungdommelige og legende tone i det fine håndværk, men samtidig også en god gedigen kvalitet over det. Derfor passer deres store udvalg af køkkengrej, møbler og andet design til alle aldersgrupper og typer.

Det uventede:

Normann Copenhagen benytter sig af uventede materialer, leger med farverne og vender op og ned på folks forventninger om design. For eksempel har de videreudviklet ideen om den sammenhørende kost og fejebakken. På den smukkeste måde kan de to elementer hænge sammen, når de ikke er i brug. En anden alternativ løsning er de spinkle og samtidig fine glas til vin, cognac, whisky med mere. De har ingen stilk, men kan på yndigste vis selv ligge uden at flyde over. Det er nok den legende tone i brugskunsten, der har gjort mærket så populært og har ført det ud over Danmarks landegrænser. Man kan sagtens falde over Normann Copenhagens design i designbutikker i andre lande.

Normann Copenhagen kommer med erfaring til dit hjem

Du er måske blevet træt af indretningsfifs og gået tabt i egne ideer til, hvordan du skal indrette dit hjem. Men frygt ej. Du kan altid trække på Normann Copenhagen. Mærket har været på det danske design- og indretningsmarked i knap femten år, de har fulgt tendenser og fundet muligheder, som ingen andre før har tænkt. De ved om nogen, hvad der virker, hvad der har virket, og ikke mindst hvad der ikke længere virker eller aldrig har gjort det. Med Normann Copenhagen er du i trygge hænder.

Det kan være, du mangler den lille ting, der gør forskellen i din stue. Man synes måske, det lyder åndssvagt at en lille ting kan gøre en stor forskel. Men det er ikke åndssvagt, det er sandt. Se bare på Normann Copenhagens lysestager. De er simple i udtrykket og designet, men de har små detaljer, som omfavner lyset og giver kant til stuen.

Noget til alle rum

Det er snart blevet en selvfølge, at man som møbel- og indretningsdesigner kreerer ting til alle hjemmets rum. Alligevel gør nogen det stadig bedre end andre. En af dem af er Normann Copenhagen. Her har man stadig primært fokus på ting, der typisk vil være i en stue eller på et kontor. Men alligevel er møblerne, der kommer fra Normann Copenhagens hænder så stilrene og fleksible, at et sofabord sagtens kan bruges til natbord, ligesom lysestagen også fint finder sig til rette på badeværelset eller i køkkenet. Det handler om at bruge deres sikre håndværk til at indrette sit hjem med personlig stil.

Og det er netop derfor, Normann Copenhagen er fleksibelt. Designet er sikkert, så det kan sagtens tåle at blive brugt på atypiske og dine personlige måder. Normann Copenhagen giver dig design. Du indretter selv.

Køb et sengetæppe og skab din egen stil

Det hele handler om boligindretning. Sådan er tendensen i hvert fald, hvis man kigger på, hvad de sender i fjernsynet, eller hvis du kigger på magasinhylden i kiosken. Du vil måske også lægge mærke til, at de fleste snakker om den personlig stil. Det handler om at få dig selv med i indretningen af dit hjem. Det kan virke besværligt, og hvordan gør man egentlig lige det? Det behøver dog ikke kræve så meget, du skal blot holde dig til at købe det, som du selv vil synes om at have i dit hjem. Et af de rum, der kan være besværlige, er soveværelset, men her kan du komme langt med et sengetæppe.

Find din farve og køb et sengetæppe

Sengetæpper er gode til mange ting. De kan gemme din dyne og puder væk, så du slipper for at det ser rodet ud. Men et sengetæppe kan også hjælpe med at få dit soveværelse til at se personligt ud. Du skal starte med at finde en farve, som du godt kan lide. En farve, som passer ind til resten af dit soveværelse. Der findes rigtig mange lækre sengetæpper, så det er bare med at gå i krig. Hvis du ikke synes, at et sengetæppe kan gøre det hele alene, så kan du anskaffe dig nogle puder, som passer ind i stilen. Du kan finde nogle flotte puder med smarte mønstre, men du kan også holde dem neutrale, hvis dit sengetæppe er fyldt med farver.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.