Sådan dækker du et flot middagsbord

Når du inviterer til middag, er det ikke kun maden, der er vigtig. Rammerne omkring middagsselskabet har nemlig også stor betydning for, hvordan dine gæster oplever aftenen.

Uanset om det er svigerfamilien, vennerne eller ens egen familie, som kommer til middag, vil man altid gerne give dem den bedste aften med lækker mad og god stemning. Derfor handler det ikke kun om at finde på den helt rette menu, men også om at skabe en god stemning, så gæsterne får en hyggelig aften og føler sig godt serviceret.

Hvis du ikke har så meget erfaring med at invitere til middagsselskaber, har vi, i denne artikel, samlet en række gode råd, der hjælper dig til at skabe de perfekte rammer om din middag.

Vælg dit flotteste service

Selvom maden naturligvis er det vigtigste element, når du inviterer til middag, gør din borddækning også meget ved hele oplevelsen. Derfor bør du tænke over, hvordan du kan dække det fineste bord, så dine gæster kommer til at nyde middagen endnu mere.

Når du dækker bordet med et flot spisestel, fremfor en masse blandede tallerkner og glas, er det et helt andet udtryk, der kommer frem. Dine gæster vil hurtigt kunne se, at du har gjort noget ekstra ud af det, og de vil dermed føle sig endnu mere velkomne og godt serviceret. Sørg derfor for at dække bordet med ens stel, flotte glas og bestik, så bordet får et fint og stringent udtryk.

Har du ikke allerede et flot stel, du kan bruge til borddækningen, finder du et stort udvalg af stel hos Kop & Kande. I deres udvalg kan du nemt finde spisestel, der passer ind i din stil. Udvalget består af stel i alle prisklasser fra populære brands som Royal Copenhagen, Georg Jensen, Pillivuyt og Kähler.

Udover at dække bordet med flot service, er det også en god idé at holde sig til nogle få farver, så bordækningen ikke kommer til at se rodet ud. Lad eksempelvis dugen og servietterne være én farve, mens stellet kan være en anden farve. På den måde holder du din borddækning enkel og elegant.

Gør lidt ekstra ud af bordet med pynt og små detaljer

Når du har styr på stel, glas, bestik, dug og lignende, er det også en god idé at tænke over de små detaljer og finde lidt pynt, der gør middagsbordet endnu flottere. De små detaljer, der er fine at have med på bordet, er blandt andet servietringe, lysestager og blomster. Det er med til at sætte prikken og over i’et og skabe en hyggelig stemning.

Når du når til at skulle pynte bordet, kan du gå efter pynt, der passer ind i årstiden. Er det forår eller sommer, kan du passende finde en masse farverige blomster og måske nogle fine muslinger fra stranden, der gør bordet flot og festligt. Er det derimod efterår eller vinter, er blade, grankogler og kastanjer pynt, der skaber hygge og flotte farver.

Sørg for, at dine gæster ikke kommer til at mangle noget

En del af det at dække et flot bord, er også at sikre, at gæsterne ikke kommer til at mangle noget i løbet af aftenen. Inden gæsterne kommer, bør du derfor sørge for at dække op med både vin- og vandglas og sikre, at alle har det, de gerne vil drikke i deres glas under hele middagen.

Derudover er det også vigtigt, at der er servietter på bordet, så gæsterne ikke kommer til at mangle dem lige pludselig. Skal middagen være ekstra fin, kan du eventuelt dække op med stofservietter. Hvis du er i tvivl om, hvordan du dækker fint op efter gamle dyder, kan du finde inspiration her.

For at sikre, at dine gæster ikke skal til at spørge efter ting, de mangler på bordet, er det også en god idé at stille smør frem til brødet og sørge for, at der er salt og peber til at krydre maden efter behov. Vil du gøre lidt ekstra ud af det, kan du stille en lækker olivenolie på bordet, som gæsterne kan dyppe brødet i.

Sørg for at dække bordet i god tid og få styr på så meget som muligt, inden gæsterne kommer. På den måde kommer du til at virke som en afslappet vært med overskud, og så har du masser af tid til at hygge og have en god aften med dine gæster.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.