Person løber på løbebånd i sit hjem

Motion du kan dyrke i hjemmet

Det er på ingen måde umuligt at få sig en god træningssession i de hjemlige, komfortable omgivelser. Kreativitet spiller dog en rolle. Afhængigt af ens mål for fitness og træning, så kan det godt være, at man sagtens kan nøjes med velplanlagte træningsrutiner derhjemme.

Man behøver ikke to timer i centeret

Hvis man ikke har håb og drømme om at konkurrere i bodybuilding, så behøver man nok ikke at bruge timevis i et fitnesscenter. Du kan sagtens få hjerterytmen op i de udfordrende, trecifrede tal hjemmefra, hvor der forbrændes et stort antal kalorier. Det hele handler om, hvordan du planlægger din rutine.

Hvis dit mål netop er at forbrænde kalorier, så er det godt med mere udfordrende øvelser, hvor hele kroppen benyttes. Der er nemlig forskel på, hvad du forbrænder ved at lave burpees, og hvad du forbrænder på mere isolerede øvelser til mavemuskler eller arme. Det er godt at lære at forstå din krop.

Større muskler hjemmefra

Hvis man ønsker at forøge sin muskelmasse, så bør man være en smule kreativ. Især rygøvelser kan være svære at komme over, når det handler om træningsøvelser i hjemmet. Det er nemt at stimulere muskelvækst ved øvelser, hvor man skubber. Her taler man om bryst-, skulder- og tricepsøvelser. Det kan nemlig klares med variationer af armbøjninger.

Øvelser til benene er også lige til med kropsvægt. Det kan eksempelvis klares med squats og lignende.

Til ryggen kan man kreere en hjemmelavet pull up bar med en stang og to stole. Herefter kan man hive sig op i den. Det er stadig en smule begrænsende, men det er stadig en skøn løsning til hjemmetræningen. Når man taler om muskelvækst, så skal man huske at give musklerne god og stigende belastning, jo stærkere man bliver.

Åbn døre med billigt hjemmeudstyr

Hvis man er villig til at købe bare en lille smule udstyr, så kan der åbnes for mange muligheder for anderledes og mere varieret træning. Og netop når det kommer til den snedige løsning med en stang og to stole, så kan det være mere belejligt at anskaffe sig en pull up bar. Der findes mange, der nemt kan sættes i dørkarme og lignende. Det giver mange muligheder, hvis man føler, at træningen af rygmusklerne bliver begrænset af den eksisterende træning.

Et andet sæt udstyr, der kan være super smart, er træningselastikker. De fås lette og meget stærke. Med dem kan man mere eller mindre genskabe de muligheder, som man ellers har i et fitnesscenter. Det er bare at være kreativ. Man kan eksempelvis sætte dem i dørhængsler og lave isolerende tricepsøvelser. Eller de kan sættes fast ved gulvet, så man kan curle dem for større biceps. De kan ydermere sørge for mere modstand til dine armbøjninger og squats derhjemme. Der findes også masser af foldbare træningscykler og maskiner, man let kan benytte hjemmefra, hvis udholdenhed er målet.

Lyt til og forstå din krop

Når det kommer til enhver form for træning, så er det vigtigt, at du vægter at forstå din krop. Har man ikke lyst til at løbe ture eller udøve mere traditionelle træningsformer, så er det vigtigt, at man lærer at mærke, hvor intensivt man træner.

I opstartsfasen vil man finde, at alting er rigtig hårdt, men man bør undersøge, hvor meget man gennemsnitligt forbrænder ved den enkelte øvelse. For jo mere du sætter ind i din træning, jo mere forbrænder du. Det er selvfølgelig såfremt målet er forbrænding af kalorier. Det skal ikke være for let, og det skal ikke være for hårdt. Lær at måle og forstå, hvordan du opnår dine træningsmål.