babyværelse

En lille guide til puslekommoder

Ok, så baby er på vej og melder sin ankomst flere måneder forinden ved at trykke og sparke på mor indefra. Baby vil ud og grine til verden og gøre din verden til et lysere og dejligere sted! Det er skønt at have små børn, men det er også en stor omvæltning for de fleste førstegangsforældre.

Således er der en milliard ting, der skal falde på plads og være styr på, før baby siger “hej mor og far!” til jer på sin egen sjove og vrælende facon. Noget af det, som der skal være styr på, før baby skråler sin første entusiastiske hilsen, er alt pusleudstyret til de mange bleskiftninger. Mange nye forældre finder det nemlig rigtig brugbart at have et puslebord eller en puslekommode til, når baby skal skiftes derhjemme.

Kig efter dette i din nye puslekommode

Din puslekommode bør kunne laves om til en egentlig kommode, når dit barn ikke længere skal bruge ble. Derved sparer du gode penge, da du køber et sådant 2-i-1 møbel. Du kan nemlig altid lade møblet stå inde på børneværelset og så bruge det til at have dit barns tøj i i mange år fremover.

Du bør i øvrigt også sikre dig, at din puslekommode har den rette arbejdshøjde for dig. I praksis bør kommoden have en højde, som svarer til dit køkkenbord, hvor du er vant til at arbejde, når du laver mad. For de fleste forældre svarer dette til en højde på mellem 85-105 cm. Når du arbejder ved den optimale arbejdshøjde for dig, så undgår du, at du overanstrenger dine arme og skuldre, når du skifter ble på dit barn.

På mange puslekommoder kan du endda indstille højden af puslekommodens top. Dette sikrer en del mere fleksibilitet i forhold til arbejdshøjden.

Du kan altid læse mere om puslekommoder ved at følge linket her.

Hvor kan puslekommoden stilles op derhjemme?

Puslekommoder kan stilles op hvor som i helst i hjemmet, hvor det giver mening. I langt de fleste hjem har folk valgt at stille kommoden op inde på børneværelset. Det er jo trods alt her, at baby sover. Derfor giver det også mening, at puslekommoden stilles ind netop i børneværelset. Lige efter barnets fødsel giver det dog typisk mening at have puslekommoden inde i soveværelset, når baby sover på samme værelse som far og mor. Dette gør det en del nemmere for dig og din bedre halvdel at skifte ble på baby midt om natten.

Det kan også ofte være en fordel at stille puslekommoden op på badeværelset. Her er der jo adgang til rindende vand, som er en klar fordel, når baby skal skal have skiftet ble. Derudover er det også godt at have puslebordet stillet op på badeværelset, hvis baby virkelig har lavet “nummer 2” ud over det hele. Så er det bare en del nemmere at gøre rent på badeværelset, hvor der er fliser på gulvet og adgang til en bruser med varmt vand!

I nogle hjem er det også givtigt at stille puslekommoden op inde i stuen, og nogle steder endda i køkkenet! Mulighederne er mange, og dybest set afhænger det af, hvor du opholder dig mest i hjemmet med baby. Er køkkenet stort nok, og bruger du det meste af din familietid dér, så kan det godt give mening at have puslekommoden i dette rum. God fornøjelse i den kommende, skønne tid!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.