nedrivning

Nedrivning af hus – hvordan? Hvad koster det?

At rive et hus ned lyder måske ikke som den sværeste opgave. Huset skal jo bare ødelægges og fjernes. Det er dog imidlertid ikke bare lige sådan at rive et helt hus ned. Det kræver maskiner og i mange tilfælde også viden om, hvordan byggeaffaldet skal sorteres og bortskaffes. Nedenfor kan du læse mere og få viden om processen af nedrivning af hus.

Hvorfor rive et hus ned?

Når man beslutter at rive en bygning eller et hus ned, sker det typisk fordi den er i så dårlig stand, at det vil være for dyrt at renovere eller ligefrem er farligt at opholde sig i den. I nogle situationer kan en byggegrund være flere penge værd end det hus der står på den og folk vælger derfor at købe grunden med huset, for fx at rive huset ned og bygge et nyt.

Hvordan gøres det helt konkret?

Man kan i bund og grund godt selv gå i gang med at rive et hus ned med håndkraft, men det vil kræve fysisk råstyrke og mentalt overskud. Det er en stor opgave og for de fleste uoverkommelig og for tidskrævende. I stedet giver det mening at hyre et firma til at klare opgaven. De har maskiner og værktøj til at gennemføre nedrivningen. Der vil typisk blive anvendt store gravemaskiner til at rykke de store ydervægge samt tab ned, hvorefter affaldet vil blive sorteret og bortskaffet.

Undersøg priserne for nedrivning af hus

Inden du går i gang med projekt ”nedrivning af hus”, vil det give mening at undersøge om det er den mest rentable løsning. Få evt. en byggesagkyndig eller lignende til at vurdere om nedrivning og opførelse af nyt hus vil være billigere end at renovere det gamle eksisterende hus. For at det skal betale sig at rive ned, skal det være billigere samt man skal ende ud med det hus man ønsker sig.

Det er forskelligt hvad nedrivning af hus koster. En tommelfingerregel er at nedrivning af et parcelhus på ca. 140 kvm koster omkring 100.000 kr. at få nedrevet alt. Inklusiv. Det kan dog være en fordel at undersøge priserne på markedet for at finde det bedste tilbud. Du kan ligeledes indhente tilbud fra fx 3 forskellige nedrivningsfirmaer og vælge det bedste tilbud herudfra. Det bedste tilbud er det tilbud der er billigst og som indeholder de bestemmelser du har behov for i nedrivningsprocessen, som fx tidsfrister, betaling, bortskaffelse af byggeaffald m.m.

Inden du vælger et tilbud og bestiller nedrivning af dit hus, bør du også være opmærksom på at der i nogen tilfælde kan søges om tilskud til nedrivningen igennem kommunen. Dette er typisk ved meget gamle og meget faldefærdige huse.  

Må huset rives ned?

Inden en nedrivningsproces påbegyndes er det vigtigt at du sikrer dig, at den bygning du ønsker nedrevet rent faktisk må nedrives. Det er ikke alle bygninger der må nedrives og ofte vil det kræve tilladelse. Er en bygning fredet må den typisk ikke rives ned og vil kræve istandsættelse ud fra bestemte kriterier og regler.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.