Sort og hvidt billede af ur der ligger

Den bedste måde at holde styr på dine smykker og ure

Dine smykker er ofte nogle af dine mest værdifulde og betydningsfulde effekter. Typisk er smykker enten givet af kærlighed, i forbindelse med forlovelse eller bryllup, eller der er tale om arvestykker. Andre gange kan det være smykker, du har købt til dig selv for at fejre dig selv og eventuelt et mål, du har nået.

Det er således ofte ting, der har stor betydning for dig, ligesom de også ofte er ganske værdifulde. Og derfor er det vigtigt, at du passer godt på dem, opbevarer dem korrekt og behandler dem rigtigt.

Hvordan passer du bedst på dem?

Når du har værdifulde smykker, kan det være en god idé først og fremmest at spørge den pågældende guldsmed, om der er særlige forholdsregler, du skal tage, og om der er særlige måder, hvorpå du kan passe bedst muligt på dine smykker.

Smykker lavet af guld, diamanter og ædelsten er dyre og holdbare, men det betyder ikke, at de ikke er skrøbelige, hvis du bruger dem forkert. Det er trods alt det fineste og mest delikate håndværk, og det kan nemt gå i stykker, hvis du ikke passer godt på det.

Tag derfor altid – og uden undtagelse – dine smykker af, når du dyrker sport. De har ganske enkelt ikke godt af sved, ligesom de kan blive bøjede og ærgerlige at se på, afhængig af hvilken sport du dyrker. Derudover skal du altid tage ringe af, når du vasker hænder, idet sæberester kan sætte sig fast under og ovenpå stenene og gøre stenen ekstremt død og kedelig af se på. Desuden vil sæberesterne med tiden kunne skubbe stenene ud af fatning.

Endelig skal du altid tage smykkerne af, når du skal udføre havearbejde eller andet hårdt arbejde.

Hvordan skal du opbevare dine smykker og ure?

Når du skal have dine smykker af om aftenen, inden du gør i seng, er det allerbedst at ligge smykkerne tilbage i de æsker, de lå i oprindeligt. Du kan også købe et stort smykkeskrin, som kan huse alle dine smykker.

Husk dog at smykkerne helst ikke må røre ved hinanden – du kan nemlig risikere, at de ligger og ridser hinanden, hvis de ligger for tæt.

Halskæder og armbånd skal lukkes, så kæder ikke filtrer sig sammen. Øreringe skal sættes fast og lukkes, så de ikke vælter rundt.

Kassen, hvori du opbevarer smykkerne, skal helst lukkes, så du også undgår støv og skidt.

Hvordan skal du organisere dem?

Når du skal organisere dine smykker og ure, bør du tænke på, hvordan du opbevarer dem, og hvilke smykker du bruger oftest. Der vil helt sikkert være nogle smykker, som du bruger dagligt, og disse skal selvfølgelig ligge, så de er nemme at komme til, så du ikke skal bruge alt for meget tid på at finde dine smykker frem hver morgen.

De smykker, som du kun bruger ved de mest festlige lejligheder, bør du opbevare for sig selv, og husk at lægge dem godt beskyttet i deres æsker. Er de særligt værdifulde, bør du overveje at lægge dem i en bankboks.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.