Varmepumpe

Guide: Derfor er varmepumpen en god idé

Et af de bedste aspekter ved at leve indenfor, er den afskærmning, det giver fra vind og vejr. Selvom regnen siler ned og vinden rusker i træerne, kan man sidde indenfor i varmen med opvarmet mad og kunstigt lys. Man får imidlertid også lov til at betale for denne komfort.

Med en smart investering, kan du i det lange løb spare en masse penge på varmeregningen. Hvis du skifter dit varmeanlæg, der varmer på olie eller gas, ud med en såkaldt varmepumpe, vil din varmeregning blive væsentligt formindsket. En varmepumpe er utroligt effektiv, og kan blive opsat til kun at varme et enkelt rum, eller potentielt hele huset. Med den rigtige varmepumpe kan du endda varme vandet i huset.

En miljøvenlig varmeløsning

Samtidig med at en varmepumpe kan spare dig en del penge, kan den, hvis udnyttet på den rigtige måde, også være god for miljøet. Det er på mange måder en god situation for alle parter, hvis du skifter til at lade dit hus blive opvarmet af en varmepumpe. Varmepumpen benytter sig nemlig af varme i ressourcer, der allerede er i området.

Den kan helt bogstaveligt udvinde energi fra luft og jord, som pumpen så bruger på at opvarme dit hus. Så behøver man nemlig ikke gøre brug af naturligt begrænsede ressourcer såsom olie eller gas og tilmed bruge energi på at transportere dem til husstandene.

Dette skal du sikre før du køber en varmepumpe

Før du bare går ud og køber dig en varmepumpe, er der imidlertid et par ting, du først bliver nødt til at vide. Før og fremmest er det af afgørende betydning, at dit hus er godt isoleret. Ellers går hele ideen bag varmepumpen lidt tabt, og du står tilbage med en ineffektiv varmepumpe, der hurtigt går i stykker.

Varmepumper findes desuden med mange forskellige tilgange til metoden, effektivitetsniveau og dermed også prisklasse. Hvis du bare ønsker at afprøve konceptet med en varmepumpe, kan du snildt starte i den laveste prisklasse og derefter arbejde dig op. Har du udelukkende en helt billig varmepumpe, kan det imidlertid godt svare sig at kombinere denne med en anden varmeløsning. Som temperaturerne udenfor daler, gør varmepumpens effektivitet det nemlig også. Dette gør sig især gældende for de billige løsninger, som kan lade dig stå tilbage med et koldt hus, hvis ikke du har en alternativ energikilde.

Det er imidlertid ikke et problem, hvis du investerer i en de af de lidt dyrere løsninger, som dermed også er produceret i højere kvalitet. Det kunne for eksempel være et såkaldt jordvarmeanlæg. Et jordvarmeanlæg er en utroligt effektiv løsning, og falder ikke bemærkelsesværdigt i effektivitet, når vinteren nærmer sig. Hvilken løsning, der er bedst i din situation, skal du gerne have fundet ud af, før du går ud og investerer i en varmepumpe.

Er du fuldstændig på bar bund, er der utvivlsomt en varmepumpeforhandler, som med glæde vil hjælpe dig. I langt de fleste husholdninger, kan en varmepumpe nemlig være en kærkommen besparelse på varmeregningen.

Du kan læse mere om grøn energi på findvarmepumpe.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.