Seng

Hvilken størrelse seng skal jeg vælge?

Står du og skal købe ny seng, men er i tvivl om hvilken størrelse du skal vælge, så læs med her, hvor vi guider dig i mål til valget af din næste sengs størrelse.

Sådan helt generelt kan man sige at der findes tre størrelser af senge:

  • Enkeltmandsseng (90 x 200)
  • Halvandenmandsseng (140 x 200)
  • Dobbeltseng (160 x 200 / 180 x 200)

Hvilken du skal vælge kommer an på mange forskellige ting.

Først og fremmest: er du single eller bor du sammen med en partner? Eller i det mindste sover sammen med en partner?

En enkeltmandsseng passer bedst til et børneværelse eller et lille kollegieværelse. Selvom du er single og sover alene, er der i den type seng ikke meget plads at gøre godt med. Det er rart at kunne vende sig og brede sig når man sover. Det giver helt klart en bedre søvn. Derfor anbefaler vi altid mindst en halvandenmandsseng til folk, der sover alene.

Er I et par, kan en halvandenmandsseng også gøre det, hvis det kniber med pladsen i jeres soveværelse. Det kræver dog, at I ikke har noget imod at ligge tæt. Uanset hvor glad man er for hinanden, så giver det en bedre søvn at have valget omkring at kunne sove med god afstand til den anden. Derfor anbefaler vi en dobbeltseng med en bredde på mindst 160 og helst 180 hvis det er muligt til par.

Muligheder for at købe sengerammer i målene 180 x 200

Der er masser af muligheder for at købe en god sengeramme i målene 180 x 200 – både i fysiske butikker som JYSK og IKEA eller online på nettet.

Fordelen ved at købe en sengeramme er, at du kan vælge lige præcis den madrastype du har lyst til at behov for. Og du kan senere skifte den ud hvis dine omstændigheder eller din smag ændrer sig. Dette er ikke tilfældet hvis du f.eks. køber en boksmadras, en kontinentalseng eller en elevationsseng.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.